Handelsbetingelser
Du bestiller en box ved at gå ind under priser & booking, hvor du skal vælge en lokation.
Her får du en oversigt over hvilke boxe, som er ledige eller bliver ledige indenfor de næste 30 dage.
Boxene kan kun bestilles online her på hjemmesiden.
Bestilling er opdelt i 5 trin:
- Vælg din ønskede lokation - Odder eller Horsens
”Odder - priser & booking” eller ”Horsens – priser & booking”.
- Vælg en ledig box
Du kan se alle boxe, der er ledige indenfor de næste 30 dage.
- Vælg dato
Vælg den dato, din booking skal starte på.
- Bekræft.
Her indtaster du dit navn, adresse, mobiltelefonnummer og mail
- Betaling
Du videreføres til onlinebetaling, hvor du kan betale med Visa/dankort og Mastercard.
Betaling – Det betalingskort, som blev anvendt ved købet, debiteres straks for resten af måneden + efterfølgende måneds leje. Du modtager en bekræftelse på købet.
Vi trækker derefter lejen fra dit betalingskort hver den 1. i måneden, indtil du opsiger boxen. Hvis den 1. falder på en søndag eller en helligdag trækkes lejen den efterfølgende hverdag.
Såfremt dit betalingskort er ved at udløbe, eller der ikke er dækning på kortet, vil du modtage besked om, at du skal forny dine kortoplysninger. Det er vigtigt, at du sørger for at holde dit betalingskort opdateret med dækning på kontoen, da vi ellers ikke kan trække lejen – se også punkt 7. ”Lejers misligholdelse” i de ”Almindelige bestemmelser for leje af boxe hos Lej1box ApS”.
Reklamationsret – Du har 24 måneders reklamationsret fra købsdato. Du skal reklamere inden for rimelig tid, hvilket er inden 2 måneder efter, du har konstateret fejlen eller manglen.
Personoplysninger – Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med persondataloven. Oplysninger, som kan knyttes til dig som person, vil aldrig blive tilgængelige for andre virksomheder eller kunne kobles til andre eksterne registre.
Fortrolighedspolitik – Lej1box ApS forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Lej1box vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, medmindre det er nødvendigt for at implementere en betalingstransaktion. Lej1box vil ikke sælge dit navn, adresse, emailadresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.
Kortoplysninger - Når du handler hos Lej1box.dk behandles kortoplysningerne af Bambora, som er en sikker elektronisk betalingsløsning for Visa/Dankort og MasterCard/Eurocard. Alle kortoplysninger håndteres i overensstemmelse med kortorganisationernes regler.
Opsigelse - Hvis du ønsker at opsige lejen af boxen, skal du logge ind med din emailadresse og adgangskode her på hjemmesiden. Hvis du har glemt din adgangskode, så kan du bede om at få tilsendt en ny. Du har 14 dages opsigelsesvarsel til ophør ved udgangen af en kalendermåned.